Om databeskyttelse.dk


Vi skal en del år tilbage. Til dengang jeg var kontorchef  i Datatilsynet. Dengang tilsynet havde adresse i Borgergade.


Jeg var på udkig efter et godt domæne til min mail og fik øje på databeskyttelse.dk, som var ledigt. Sejt domæne. Det kunne da være godt at have og måske engang lægge noget indhold på.


På dette tidspunkt var der stadig et stykke vej til EU's generelle forordning om persondatabeskyttelse -  "General Data Protection Regulation" - også kendt som GDPR og databeskyttelsesforordningen. 


Så idéen om en informationsside, og evt. egen virksomhed om databeskyttelse, har ligget i mit baghoved i en del år. 


Gennem årene har jeg undervist i persondatareglerne og informeret om nyheder på persondatafronten først i Datatilsynet og siden som konsulent, advokat og DPO. Forsøgt at forklare, hvad der er sagens kerne, og hvad vi kan lære af nye afgørelser og domme mv. 


Nu sker det. Her i 2023 har jeg oprettet min egen virksomhed Lena Salin GDPR-rådgivning. Jeg har samtidig valgt at bruge databeskyttelse.dk som en informationsside. Her vil jeg skrive artikler og nyheder, hvor jeg bl.a. samler op på ny praksis fra tilsynsmyndighederne og domstolene. 

Der vil desuden være lukkede sider for kursister og kunder hos Lena Salin GDPR-rådgivning. Disse sider er bl.a. tilgængelige for deltagerne i Lena Salins heldags-kurser i GDPR  og workshops om GDPR.

Lena Andersen Salin er ekspert i GDPR og indehaver af Lena Salin GDPR-rådgivning og står bag databeskyttelse.dk

Lena Andersen Salin

Om brug af hjemmesiden
Denne hjemmeside tjener alene informationsformål og kan ikke i sig selv ses som professionel juridisk rådgivning.


Vi bestræber os på løbende at opdatere denne hjemmeside, men påtager os ikke ansvar for eventuelle fejlagtige eller mangelfulde oplysninger.